Fairtrade vine fra Fairhills i Sydafrika
Fair Trade arbejder for en bedre verden, hvor bønder og arbejdere i nogle af verdens fattigste lande får en retfærdig betaling for deres varer. Når du køber Fair Trade varer, skaber du grobund for en positiv udvikling for mennesker og miljø.
Fairhills, Fair Trade, Fair pris og fremragende vine!
Fairhills - Chenin Blanc/Chardonnay
En herlig blanding med aromatisk frugt fra Chenin Blanc og Chardonnay-druens fedme.
Vinen:
En kombination af 60% Chenin Blanc og 40% Chardonnay. Her tilfører Chenin Blanc druen store mængder aroma og Chardonnay-druerne giver vinen fedme og struktur. Druerne høstes i hånden i slutningen af februar. Efter en kold-fermentering på 14 – 16°C lagres vinen på bundfaldet, for at øge kompleksiteten. En mindre del af mosten fadlagres inden sammenblanding og aftapning.
I glasset:
Flot gylden farve med eksotisk bouquet af ananas og melon. Smagen er fyldig med stor frugtdominans og en lang cremet eftersmag samt flot integreret fadsmag.
Velegnet til kraftige fiskeretter og modne oste. Serveres ved 8 – 10°C.
Fairhills - Rosé
Rosévin er blevet meget populær og Fairhills rosé er et godt bevis på hvorfor! Her er elegance i samhørighed med finesse og kraft.
Vinen:
Rosé fremstilles ved at lade drueskallerne ligge sammen med mosten i kort tid. Herved trækkes kun lidt farve og næsten ingen tannin ud. Resultatet er flot pink farve og frisk vin. Denne rosé er sammensat af 45% Pinotage, 35% Cinsault og 20% Shiraz. Tre kraftfulde druer, der her vinificeres på samme måde som hvidvin, men de røde druer tilfører stadig en god viskositet og kraft til vinen. Ingen lagring på egetræ, kun ren frugt.
I glasset:
Super flot pink farve med god dybde. Duften er let krydret med lidt røg, friske kirsebær og brombær. Smagen er fyldig og med masser af kirsebær og frisk frugt. Afsluttet af et godt "bid" der viser en rosévin, som er særdeles velegnet sammen med mad.
Serveres enten alene som aperitif eller til lyst kød og salater. Serveres ved 8 – 10°C.
Fairhill - Cabernet/Shiraz
Cabernet og Shiraz giver en intens og frugtrig vin med blød, lang eftersmag.
Vinen:
Cabernet og Shiraz druerne til denne vin er plukket i hånden i februar måned fra op til 10 år gamle vinstokke. Druerne er blevet varsomt presset og gæringen gennemført under 30°C. Vinen er egetræslagret i fire måneder inden aftapning.
I glasset:
Vinen er funklende klar i glasset med en frisk duft af røde kirsebær og solbær. I munden er vinen ungdommelig med bløde tanniner og noter af røde bær og lidt vanilje fra fadlagringen. En medium fyldig vin med god blød afslutning.
Velegnet til kraftige kødretter, gerne grill. Serveres ved
16 – 18°C.
Fairhills - Merlot/Pinotage
Merlot og Pinotage er en blanding med blød frugt og krydret afslutning.
Vinen:
Merlot og Pinotage druerne til denne vin plukkes i hånden i marts måned, fra op til 10 år gamle vinstokke. Vinen er sammensat af 65% Merlot og 35% Pinotage. Druerne er blevet varsomt presset og gæringen gennemført under 30°C. Vinen er egetræslagret på en blanding af fransk og amerikansk eg i fire måneder inden aftapning.
I glasset:
Flot rødvin med en stor åben duft af blåbær og krydderier og et strejf af vanilje fra fadlagringen. Smagen er kompleks med en blød stil. Mørke bær og chokolade er i god harmoni med de bløde tanniner og krydderiet fra Pinotage druen.
Velegnet til kraftige kødretter, gerne grill. Serveres ved
16 – 18°C.